Vi gjorde det

Kravet til klubbens DVC hold var stjerneklart inden aftenens opgør hjemme mod Hvirring - nemlig SEJR. "Gammelnok" (Farfar / Poul Hansen) var gledet helt ud af truppen og ind var kommet John Petersen (som dog startede som 8. mand på bænken). Holdleder Peter Nielsen havde "rystet posen" lidt og havde lavet to nye double konstellationer, nemlig Tommy A og Peter E som double-1, og Leif og Lars som double-2, mens Doris og Bendt Busk tog sig af Elonn i triple-1.

Det så lææænge ud til at Leif og Lars ville køre deres double hjem, men på forunderlig vis gik de istå på 12 point og tabte desværre 12 - 13. Til gengæld kørte Tommy og Peter E deres double hjem 13 - 8 og udlignede til 1 - 1 i holdkampen. Triplen var tæt, men den endte (heldigvis) med en 13 - 11 sejr til Doris, Bendt og Elonn. Dermed førte StarPetanque holdet 2 - 1 i holdkampen inden "2. halvleg".

Leif røg på bænken og John kom ind i triple-3 sammen med Doris og Bendt. Elonn spillede singlen, mens Tommy og Peter E fik glæden af at få Lars med i triple-2. Den triple fungerede bare perfekt og de tre StarPetanque spillere kørte en sikker 13 - 0 sejr í hus. Singlen blev en tæt affære men det lykkedes Elonn at vinde den med 13 - 11 og dermed var holdsejren en kendsgerning. Det gjorde dermed knap så meget at Doris, Bendt og John måtte se sig slået med 10 - 13 i deres triple. 4 - 2 kom holdsejren dermed til at lyde på og de første point (endda to af slagsen) røg ind på DVC-kontoen.

Af det så var "møgvejr" med regn og rusk gjorde knap så meget :-)