1. delmål nået

Det siges at "tabellen lyver aldrig" - det er i hvert fald "smuk læsning" for StarPetanque øjne

3. og sidste runde skulle afvikles i Aastrup og dermed skulle der navn på de to hold der skulle videre til oprykningsspillet i Stokkemarke til september. StarPetanque lagde ud med en sikker 6 - 0 sejr over Brabrand. I kamp to var det vores nærmeste konkurrenter fra Nordjylland vi skulle op imod, men de fik også "en på tuden" med 6 - 0 og dermed var vi sikre på at blive puljevindere. Vi gik dog efter "ren r.." og dermed sejren mod værtsklubben Aastrup i den sidste kamp. Vi vandt 4 - 2, men der var nogle tætte kampe som heldigvis faldt ud til vores fordel så vi endte med at stå med 16 point for de 8 kampe og en score på imponerende 43 vundne "enkelt kampe" og 5 tabte. I parantes skal det bemærkes at StarPetanque faktisk er det eneste hold i puljen med positiv kamp score (nr. 2 har 23 - 25).