Team Frost/Busk dominansen blev brudt - til sidst

Vinder triplen af 3Ts 4 runde, Bendt, Doris og Peter E

Fire holdledere med hver deres "faste" triple og en "alle mod alle" to gange hver gang spilleform over fire spilledatoer. Sådan blev 3T 2014/2015 afviklet i Bjerringbro Bouledrome. De fire holdledere var John Busk forTeam Le Petit Busk, Peter Nielsen for Team Nielsen, Lars Andersen for Team Havetrim, og Allan Busk for Team Frost/Busk. Sidstnævnte hold havde vundet de tre første "afdelinger", så skulle de vippes af pinden så var sidste chance d. 7. marts 2015. Sygdom m.m. gjorde at Team Havetrim manglede to af holdets normale spillere så derfor måtte Peter Ellekær ud på lånemarkedet - og det med held. Doris og Bendt Busk sagde ja til at gå ind på holdet og de tre fungerede kanon godt sammen. 5 sejre og kun et enkelt nederlag gjorde at de vandt 4. afdelingen af 3T og dermed har "vandrepokalen" til næste sæson. Her overvejer man at lave tre baner så der kan deltage 6 hold og så spille "alle mod alle" en gang hver gang.